May 7, 2013

Soundcloud...

Nu er låget endelig skruet af blækhuset, så vel kun på sin plads at lade sig indfange af inspirationen? Kan dårligt tænke på et bedre sted at starte end på SoundCloud, hvor nye numre (i massevis qua min seneste inaktivitet) på en perlerække venter på lidt opmærksomhed...

Debut albummet fra engelske Public Service Broadcasting er på gaden og åbningsnummeret (og titelnummer) Inform - Educate - Entertain kan vel bedst beskrives, som en slags "overture", idet nummeret låner lidt hist og her fra albummets øvrige numre. Super spændende og kan kun sige, at jeg glæder mig stort til at få lyttet hele albummet igennem!



Club 8 skriver altså nogle helt igennem iørefaldende pop sange...og så er der vel ikke så forfærdelig meget mere at sige? Måske lige bortset fra, at deres nye album Above the City er på gaden om præcis 2 uger (på Labrador Records så klart)!



Tilhører ikke en af dem, som er blevet væltet bagover af det nyeste udspil fra Daft Punk. Men føler alligevel at det bør nævnes, at Holtoug har lavet et rimelig lækkert remix (house edit hvis nu skal være helt nøjeregnende) af Daughter's cover af Get Lucky, som da bestemt er et lyt værd.



Lidt mere nyt fra Bjørn Alexander Lange (aka Flag White). Som de andre numre jeg tidligere har lagt på bloggen, er det stadig på demo/skitse stadiet, men for dælen der er basis for en solid EP eller måske et album, når alle tråde bliver samlede.



De super sympatiske svenskere fra Emerald Park har en ny EP ude via af-music kaldet Black Box. En noget mere ujævn og skramlet indie lyd end tidligere udgivelsers polerede "sound", men så afgjort et spændende oplæg til det album, som eftersigende (har en svaghed for det ord) skulle være på vej!



Nu er proppen atter af flasken og trådene omkring mig ved at være samlede igen, så vel kun på sin plads atter at lade ordene flyde! Så kig gerne tilbage efter mere, snarest...måske i morgen...måske først når de herlige fridage omkring Kristi Himmelfartsdag (Bornholm - here I come!) er vel overståede!

No comments: